Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores Børnesyn.

Barnets perspektiv

Pædagogisk arbejdes med barnets ressourcer og potentialer. Der arbejdes med inspiration fra ressourcefokuseret teorier, hvor det barnet er og kan, samt dets muligheder er i fokus.


En god måltidskultur

For at give børnene gode oplevelser med sund kost er det vigtigt at skabe en god måltidskultur. Vi lægger vægt på samværet, fællesskabet, kommunikation og æstetikken omkring indtagelsen af maden. De voksne er nærværende, rollemodeller og ansvarlig for den gode stemning.

Maden er af stor betydning for barnets sundhed og trivsel. Derfor skaber den voksne en god stemning omkring måltidet, hvor børnene oplever nærvær og overskuelighed. Dette gør at børnene oplever tryghed, når der skal smages på nye fødevare. Vi støtter børnene i at smage ved, at den voksne smager på maden og er i dialog med børnene om smagen, og hvor maden kommer fra. Det hjælper altid på lysten til at smage, når andre børn ved bordet smager.

Vi ønsker at give børnene en naturlig tilgang til mad. Barnet lære at mærke og reagere hensigtsmæssigt på det barnet har lyst til og brug for samt opleve, at behovet bliver respekteret. Vi opfordrer barnet til at smage på maden, men accepterer og taler om, hvis der er noget de ikke kan lide eller tør smage.

Selvhjulpenhed

Vi ønsker at give børnene gode oplevelser i selv at kunne master sin verden. Vi planlægger  dagens pædagogiske aktiviteter så  børnene kan øve sig sammen med en voksen, der med omsorg støtter børnene i deres udvikling.  Det kan være at øve sig i at smøre sin mad,  at lyne sin lynlås, selv tage strømpen på.  De voksne juster sig i forhold til barnets initiativer, når der vises interesse og vurderer, om barnet har brug for den tætte kontakt og sidde på skødet eller om det er klar til selv at kaste sig ud i opgaven. 

Små børn har godt af at sove alt det, de orker

Søvnen er en vigtig grundsten for et sundt helbred og for at kunne klare alle de stimuli, som børnene udsættes for i løbet af en hver dag såvel fysisk, psykisk og socialt, kan børn ikke undvære søvnen. Derfor,  når børnene viser tegn på træthed. Putter pædagogen det lille barn og  børnehavebarnet tilbydes at komme ind og hvile sig, Det kunne være at sidde og slappe af med en bog eller tage en lur. Det er vigtigt at børn får den søvn de har brug for og vi anbefaler, at børn ikke vækkes, når de sover middagslur. 
Børn kan ikke sove for meget, men de kan sove for lidt. Som udgangspunkt vækker vi ikke børn, men det er altid i et tæt samarbejde med jer forældre.